Ulver Bergtatt - Et Eeventyr I 5 Capitler Capitel I: I Troldskog faren vild De entede Tøsens Hiemkomst Hun vaer i mørck Skog faren vild Sneens Tepper hafde bredet sig hen Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven Om hun bare kunde Folge Stiernernes Baner Ey hun skulde vildfare Blandt disse mørcke Graner Skogens mørcke Arme forbarmede sig ofver dend fremmede Giæst Giorde hende vaer i siine inderste Tankers Veemod At i Bergekongens Kammer tørstes efter Christenblod De Underjordiske: "Det nærmer sig stille: Een sørgeklæst Pige Sidder derinde med foldede Hænder Hun sender een Bøn til det himmeldske Rige" Ofver hendes Hode Det drybber fra Qviist Draabe for Draabe some Blodet Fra Kroppen til Jesu Christ Pigen: "Aa, eismal i ein uggin Skog Eg kjenn at i Kveld I Kveld tenkjer ingen paa meg" Capitel II: Soelen gaaer bag Aase need Sagte vender hun Hovedet halfft Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee Pigen: "Sola gaar bak Aase ned Skuggan' bli saa lange Natte kjem snart atteved Teke meg i Fange" De Taaren dend fulgte hendes Savn Een Længsel hiem til siine Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine Hun graader Hun falmer Hun seer ey paa Nattesti Hun falder i Sofn paa Moseseng Oc aldting tier Saa dæcker et Mulm Hendes Drømmers Stier Capitel III: Graablick blev hun vaer Langveysfra blifver hun iagttagen Øine, mange Graablick Medens Maanen tavst glider Pigen: "Eg merkje kalde Øyne Kva er eg vár - maa være snar Før Trolldomskraft med Makt meg tar" Øine holder hende endnu Seer fra nysgierrig Fjærnhed Norsk Nat iiser Naar Lyd lig hylende Varg sætter Torden ruller (Angsten blusser) Verden er Sneen - stille Alleene hun aander Hierteslag banker Blodet iisner i Aarene De Underjordiske: "Sorrigens Kilde hviler Paa de torneklædte Træer Hun er saa vacker een Dyd Hendes Drøm Solspell indvier" Paa disse hvide Kinder Paa denne smiilforladte Mund Taarerne i Elver strømmer Naar Verden er i Blund Capitel IV: Een Stemme locker Hun vaagner paa Skyggefulde Stier I Skogens dybe grønne Kammer Da hvidsker een Stemme paanye Bag rankedæckede Stammer Stemmen: "Kom, om du vil! Kom i Mørcket! Mit sorte Øie skald vinde dig! Mit bløde Haar skald binde dig!" (Saa dragende, sugende Ord...) Pigen: "O søde Røst, hvi væcker du Min hemmelige Smerte nu I disse stille Lunde?" Stemmen: "Tøs, hvad venter du her at vinde? Følg mig i Dalen need... Hvorledes kand du faae aff Minde Voor Lycke, voor Hiemmefred?" Pigen: "Eg forstaar ikkje - eg er saa rar... ...Si maa eg - maa eg?" Capitel V: Bergtatt - Ind i Fjeldkamrene Pigen bad for sig Det maatte ey hende hiælpe Oc med det een nye Pige de røfvede Foer med hende som de vilde Oc ey som de skulde Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae Saa kolde oc evigblaae Fjeldet tog hende ind Til sit haarde Graabergkind Igien herskede Natten dend sorte Oc nu er hun borte... Hun skriger med sidste Pust aff siin Stemme Een Epoche vi aldrig vil glemme - Een forstened Krop ...Maanen er borte Ocsaa Stiernerne ere sluknede Hu! det regner og det blæs; For langt nord i Fjellom Djupt under Hellom Der leikar det...