Afsky
			Sorg

1. Jeg bærer deres lig

om lidt blir her stille
om lidt er det forbi
når brændt er hver en by
livet udspringer påny
jeg følger blot min sjælerod
når jeg pryder dal og hav
med de fortabte sjæles blod

ingen så hvad de trådte under fode
i striden mod magtens trone
jordens tarv - menneskets grav
om lidt er i borte
vi ses ej igen


2. Skær

kætter, var din mund
at ej din hale bliver svien
fri os fra det vi ej forstår
led os ej i fristelse
men ødelæg det onde

hvert fortiet ord, blot endnu kvist på bålet
flammernes sult kræver
kast du blot den første sten
thi din sjæl er oh så ren
døden må du lide
thi de frygter hvad de ej forstår


3. Sorte vand

Sejlet er syet af længsler og sorg
skibet bærer en skrøbelig last
hører sirenesang i det fjerne
lænket til skibets mast

ingen vind blæser i mine sejl
kun en rasende storm i mit hjerte
driver i et hav af ensomhed
mens håbet svinder ind

driver i et hav af ensomhed
mens håbet svinder ind

sorte vand

styrer mod afgrundens rand
natten tager min sjæl - det sorte vand
finder på bunden af havet min sidste seng
mit hvilested - det dunkle hav

sorte vand


4. Stjernerne slukkes

Ved aftentid, før solen synker i hav
før den gamle måne opstiger af sin grav
kaster sit blege lys
der blinker svagt på den frosne jord
i iaften blir himmelen stille
skovene tysner mens ilden skær
kom nådesstød ledsaget af død
nattens høst af døde - lægger jorden øde

i nat stjernene slukkes
på himmelen sort
druknet i bålets røg
fra brændende lig


5. Vættekongen

for hvert eneste skridt du tager
hver gren du knækker på din færd
i et frostklædt landskab
i tusmørket oplyst af månens skær
en stemme der synger så sagte og leder din vej
der dybt i skovens indre vættekongen venter dig

vættekongen venter

de bar ham over heden en kold decembernat
forfrossen og blå, stiv som et bræt
den stemme der kaldte så sagte ledte din vej
dybt i skovens indre


6. Glemsomhedens elv


7. Oh måneløse nat

Oh måneløse nat
mit hjerte flimrer med stjernerne om kap
giv mig et tegn, et månestrejf
oplys for mig den mørke vej

uopnåelig
som stjernerne på himlen

Oh måneløse nat
min tid er inde
her skilles vor vej
herfra jeg må drage alene

Oh måneløse nat
befri mig for min sorg
giv mig et tegn
et månestrejf
uden er jeg så ene