Afsky
Om hundrede år (digital)
1. Stormfulde hav
Vestenvindens pust over stormfulde hav
med solen på bølgen der glitrer som rav
Hugormen kryber i klitternes land
mens marehalmen bryder det fygende sand
Ugleunger tuder fra de visnende graner
brændeovnens ild fra hjørnet varmer
Ræveungen lister sig ud i aftenvinden
og efterårets havgus stikker på kinden
Bølgerne buldrer i brændingens skær
mens skyerne trækker fra havet nær
En strandløber piler henover sandet
mens sælen boltrer sig i vandet
Åh så fredfyldte, ved da ej de skal dø
Her har jeg sjælefred
Det er her jeg føler mig hjemme
Alt lever her med evigt liv
Thi minderne vil jeg aldrig glemme
2. Frosne vind
Åh isnende vind, blæs liv i mit blege ansigt
Giv mig rødmende kinder, giv mig gus fra havet
Lad mig mærke og lad mig så forsvinde
Som dug for solen, som sol i hav
Jeg bukker nådigst under
Som den frosne spurv på gren i skov
Blir stum som fugl i aftenstunder
og føjer naturens lov
Min gang på jord, er gået på hæld
Min krop den er som efteråret
jeg falmer ligeså stille
Jeg føler med de visne blade
der som jeg, langsomt daler mod jord
Lad mig blot tage en sidste dans
mens jeg stadig kan stå
Kulden bider og mine ben
kan mig knapt nok bære
Jeg føler jeg husker, det jeg ej skulle glemme
Som om det er af betydning nu
Tiden smuldrede mellem mine fingre
Jeg føler jeg gerne ville leve lidt endnu
3. Tak for alt
Tak for alt jeg så og mærkede
Det var alligevel tilfældigt
at jeg pludselig var her
Tilfældigt at livets gnist i mig sprang
Har jeg nydt det? ..ja, jeg har
Fæld da ej en tåre ved min grav
Tak til mine skabere
I gav mig til denne jord
Tak for alt i gav mig
Tak min far og mor
Så smukt er livet og dog så skrøbeligt
Vi er her blot et øjeblik
4. Det der var
Endnu en gang må vore veje skilles
Det der var, falmer nu og dør hen
Og briste mit hjerte den tanke gør
Ej at skulle føle det samme igen
Hvis du glemmer så husker jeg alt
Husker dengang vi lå og var alt for hinanden
Mens hele universet kredsede omkring
Og måne og stjerner lyste kun for os
Fik jeg nogensinde sagt, hvor højt jeg elskede dig
Hvilket varme og tryghed dit nærvær det gav mig
Jeg efterlod hos dig af mit hjerte en flig
Nu blot flere minder om en tid der er forbi
Alt vil alligevel være glemt en dag
Syng og lad dit hjerte flyde over
Lad din tunge ledes af din tankes mod
Du spurgte engang om jeg ville skrive en sang
...her er den
Jeg skulle have sunget elskov før tiden skilte vor vej
Af dårskabens hænder jeg smed, alt
5. Tid
Som i en barnlig leg, vi svævede gennem livet
Stoppede op når det gjorde ondt, resten tog vi for givet
Så mange grubler jeg kunne have mig sparet
Så mange spørgsmål jeg aldrig fik besvaret
Natens lune vinde ånder blidt på mig
når jeg ligger her i min seng
Eller er bare min gamle ven døden
der kommer hver nat igen
Jeg fik et lys da jeg blev født,
til tider brændte jeg begge ender
For bedre at forstå hvad jeg gør her på jord,
og at jeg mig selv bedre kender
Vil jeg fortryde mine valg når min rejses ende er nået
Nej, jeg vil prise mig lykkelig for
at jeg dengang den visdom såede
Jeg kan kun gruble over,
hvad jeg føler når dagen den oprinder
Vil jeg kunne mærke, at min sjæl ud af kroppen forsvinder
Blive et med kosmos og stjerner igen
Farvel mine kære, måske vi ses igen
6. Fred være med støvet
Fik du sagt det du ville, før klokkerne ringer dig ud
Mon der er en anden side
Tanken om at det pludseligt var det skræmmer mig,
Men hvad kan jeg gøre
Kun dødsriget venter
Og solen står op som den altid har gjort
mens fuglene synger skovens musik
Tiden den gik. Hvor blev den af
Længslen er stort, til at blive her blot endnu en dag
Måske jeg kommer ej til at forstå hvad livet ville sige
men længslen er stor til at være her blot lidt endnu
Det mærker jeg nu hvor tiden render ud
Fred være med støvet
Lyrics in plain text format